Vores historie

Vores historie startede i 2017, hvor vi købte en vingård i Piemonte – i hjertet af det smukke UNESCO-område. I starten solgte vi blot druerne.

I 2020 besluttede vi os for at gøre vores drøm til virkelighed og flyttede til Piemonte.

Nu små fem år senere er vi stadig i fuld gang og taknemmelige for livet her. For hver dag der går, vokser vores kærlighed til vinen, naturen og til de mange mennesker vi møder på vores vej.

Fra begyndelsen har vi ønsket at skabe noget ærligt og personligt. Derfor passer vi alle markerne selv, plukker hver drue i hånden, presser, tapper og pakker vinen.

Vores vin dyrkes biologisk, fordi vi ønsker at passe på naturen og give vinen den mest naturlige måde at vokse på. Det betyder omkring 60% mere arbejde og 40% mindre udbytte – men til gengæld 100% kærlighed og en urokkelig tro på, at det er den rigtige måde at producere vin på.

Det er hårdt arbejde, men vi tror på, at netop passionen og hænderne i jorden gør forskellen i den vin, vi skaber.

Gennem de mange vinsmagninger, vi holder, har vi haft glæden af at dele vores vine, fortællinger og hyggelige stunder med gæster fra hele verden. At se folk nyde et glas vin, vi har fulgt hele vejen fra mark til flaske, er den største belønning for os.

Mille Vite betyder “1000 liv” på italiensk.

For os er navnet mere end blot en oversættelse – det er skabt af vores døtres navne, Mille og Liv, som altid har været vores største drivkraft.

Mille Vite's historie
Ægte passion og håndværk

Michael Donner Dupont

Winemaker

67760983685__8DAC81AF-53B7-412D-9717-42E32CA0C8D4

Ann Donner Dupont

Direktør

IMG_9314

Liv Donner Dupont

Datter og vinplukker

Billede-af-Mille

Mille Dupont

Datter og vinplukker

De store øjeblikke
2020

Begyndelsen

I 2020 skiftede familien Dupont hamsterhjulet i Danmark ud med et liv som vinbønder på fuld tid i Italien.

2021

Vingården

Mille Vite ligger på Strada Sollito i Cossano Belbo og blev officielt grundlagt i 2021, selvom familien Dupont købte det tre år før og havde restaureret huset til deres eget lille paradis.

2021

De første vine

Efter købet af vingården begyndte familien Dupont at lave vin fra deres egne vinmarker til eget forbrug. Det resulterede i et begrænset antal flasker Nebbiolo og Moscato d´Asti, mens resten af druerne blev solgt til andre vinproducenter.

 

2022

Vinmagere

Nu er familien gået all-in på vinproduktion med hjælp fra vinmager Bisso Atanassov.
I februar 2022 blev Michael Dupont uddannet som vinmager – på samme dag som han fyldte 50 år.

2022

Vinprodukion

Nu laver Mille Vite både Langhe Nebbiolo, Barbaresco, Chardonnay, Moscato d’Asti samt Grignolino.

Vinen er lavet på druer fra egne marker, plukket, presset, lagret, tappet og proppet i hånden.
Med hjælp fra vinmager Bisso Atanassov står familien selv for alle dele af produktionen, og målet er fremadrettet at lave 25.000 flasker årligt.

2023

Vin og Olivenolie

Mille Vite producerer også olivenolie af høj kvalitet. På den skønne vingård var der oprindeligt 50 oliventræer, men flere er kommet til, og i dag er der over 100 registrerede og godkendte oliventræer.